WeBible

1 - Men Job svarede og sagde:

2 - Hvor længe ville I bedrøve min Sjæl og knuse mig med Ord?

3 - I have nu ti Gange forhaanet mig, I skammede eder ikke ved at overdøve mig.

4 - Og sandelig, om jeg end har faret vild, da bliver jo min Vildfarelse hos mig selv.

5 - Dersom I virkelig vilde ophøje eder imod mig og overbevise mig om min Skam,

6 - saa forstaar dog, at Gud har forvendt min Sag og har ladet sit Garn omringe mig.

7 - Se, jeg raaber over Vold, og jeg faar ikke Svar; jeg skriger, og der er ingen Ret.

8 - Han satte Gærde for min Vej, at jeg ikke kan komme over, og han lagde Mørkhed over mine Stier.

9 - Han afførte mig min Ære og borttog mit Hoveds Krone.

10 - Han nedbrød mig trindt omkring, og jeg for bort; han oprykkede mit Haab som et Træ;

11 - og han optændte sin Vrede imod mig og agtede mig over for sig som sine Fjender.

12 - Hans Tropper kom til Hobe og banede sig Vej imod mig, og de lejrede sig trindt omkring mit Telt.

13 - Han fjernede mine Brødre fra mig, og de, som kende mig, holde sig aldeles fremmede for mig.

14 - Mine nærmeste have forladt mig, og mine Kyndinge have glemt mig.

15 - De, som bo hos mig i mit Hus, og mine Tjenestepiger agte mig som en fremmed, jeg er bleven en Udlænding for deres Øjne.

16 - Jeg kaldte ad min Tjener, og han svarede ikke; med egen Mund maatte jeg bede ham bønligt.

17 - Min Aand er bleven fremmed for min Hustru og min Kærlighed for min Moders Sønner.

18 - Endogsaa Børn foragte mig; staar jeg op, tale de imod mig.

19 - Alle de Mænd, som vare i min Fortrolighed, have Vederstyggelighed til mig, og de, som jeg elskede, have vendt sig imod mig.

20 - Mine Ben hænge ved min Hud og ved mit Kød, og jeg er netop undsluppen med mine Tænders Hud.

21 - Forbarmer eder over mig, forbarmer eder over mig, I, mine Venner! thi Guds Haand har rørt mig.

22 - Hvi forfølge I mig, ligesom Gud, og kunne ikke mættes af mit Kød?

23 - Gid dog mine Ord maatte blive opskrevne, gid de maatte blive prentede i en Bog,

24 - ja, maatte de med en Jernstil og med Bly blive indhuggede i en Klippe til evig Tid!

25 - Og jeg ved, at min Genløser lever, og at han som den sidste skal staa op over Støvet.

26 - Og naar min Hud, saaledes sønderslidt, er borte, og jeg er blottet for mit Kød, skal jeg skue Gud,

27 - hvem jeg skal skue som den, der er for mig, og hvem mine Øjne skulle se, og ikke en fremmed; mine Nyrer forsmægte i mit Indre.

28 - Naar I sige: Hvor skulle vi dog forfølge ham! — og Sagens Rod skal være funden i mig —:

29 - Da frygter for Sværdet; thi Vreden rammer Misgerninger, som fortjene Sværdet; paa det I skulle vide, at der er Dom til.